BOOK NU

Boathouses.dk

Overnat i vores flydende hotelværelser

Oplevelser ved Limfjorden

Hos Boathouses kan du opleve Limfjorden fra mange vinkler. Vi tilbyder både egne aktiviteter som sælsafari, bådudlejning og eventyr i høj fart – og samtidig er Handbjerg Marina et oplagt udgangspunkt for endnu flere oplevelser. Her kan du kombinere dit ophold med minigolf, sauna, vinterbad eller en tur på vandcykler.

Vil du udforske endnu mere, ligger fjordens perler lige uden for døren: Tag en sejltur til Venø, gå på opdagelse ad de smukke vandrestier, eller nyd kultur og lokale oplevelser i nærområdet. Uanset om du søger fart, ro, natur eller hygge, finder du det hele omkring Handbjerg Marina.

Eventyr i høj fart

Tag på et adrenalinfyldt eventyr i Limfjorden med vores RIB-båd. Kaptajn Jesper tager jer med i høj fart til de bedste steder i fjorden, hvor både natur og spænding er i centrum. En oplevelse for jer, der elsker fart, vind i håret og masser af energi på vandet.

Book en båd

Vil du selv udforske Limfjorden i dit eget tempo? Hos Boathouses kan du leje en båd direkte fra Handbjerg Marina og sejle ud på eventyr. Perfekt til en dag med frihed på vandet, hvor du selv vælger, om du vil fiske, bade eller bare nyde udsigten.

Sælsafari

Kom helt tæt på Limfjordens fascinerende spættede sæler. På vores sælsafari kan du vælge mellem en high-speed tur i RIB eller en roligere sejltur med tid til fordybelse. Uanset hvad du vælger, får du en unik naturoplevelse, som både børn og voksne vil elske.

Minigolf

Udfordr familie og venner til en hyggelig runde minigolf ved Handbjerg Marina. Her kan alle være med – uanset alder og erfaring – og det er en sjov aktivitet, der passer perfekt ind mellem oplevelserne på vandet.

Sauna & vinterbad

Kombinér frisk fjordluft og kolde dukkerter med varme og velvære i Handbjerg Marinas sauna. Et oplagt valg for dig, der vil have en forfriskende pause eller prøve kræfter med vinterbadning.

Vandcykler

Tag en tur ud på fjorden med vandcykler og oplev Limfjorden fra en ny vinkel. Vandcyklerne er både sjove og lette at bruge, og de giver en god mulighed for at kombinere motion, natur og hygge på samme tid.

Lej en kajak under dit ophold hos Boathouses og sejl ud og oplev Limfjorden.

Gå ombord direkte fra dit Boathouse når du skal på oplevelse

Når du bor i et af vores flydende hytter, er oplevelserne lige uden for døren. Du kan stige direkte ombord i båden og tage på eventyr i Limfjorden – hvad enten det er en fartfyldt tur med RIB, en stille sejltur i solnedgangen eller en dag fyldt med aktiviteter i marinaen.

Hos Boathouses bliver vandet en naturlig del af dit ophold, og du vælger selv tempoet for din ferie.

Læs mere om overnatning i Boathouse